{"product_id":"kopke-colheita-16","title":"Colheita 1998","description":"\u003cp\u003eModsat vintage port er årgangene i tawny-genren af mindre væsentlig betydning for vinens kvalitet. Tawny port er en vinstil, der hovedsageligt bliver til i kælderen, hvor tiden og kældermesteren er afgørende for vinens udvikling. Kopke Colheita 1998 er ingen undtagelse. Den fadlagrede 'årgangs-tawny' “colheita” er en ofte overset kategori, og heller ikke mange portvinshuse mestrer denne kategori af portvin som Kopke, der tilmed er det ældst eksisterende portvinshus. Colheita port modnes mindst 7 år (men ofte meget længere) på træfade, inden de, efter Portvinsinstituttets godkendelse, tappes på flaske og derefter er drikkeklare. Den lange lagring på træfade har bortslebet al garvesyre og primær frugt. I stedet står man tilbage med en luksuøs, raffineret og flydende version af brunsviger.\u003c\/p\u003e\n\u003ch3\u003eEn portvin med god balance mellem frugt, syre og sødme\u003c\/h3\u003e\n\u003cp\u003eEfter 2 årtiers oxidativ lagring i Kopke’s kældre i Vila Nova de Gaia præsenterer denne årgangs-tawny sig med silkeblød, moden fylde. Næsen er krydret med en puddersukret duft med rosin, sveske, syltet appelsin og varme julekrydderier. Kopke Colheita 1998 udfolder sig i munden med stor smagsfylde med moden frugt og en herlig balance mellem syre, frugt og sødme. Eftersmagen er kilometerlang, så sæt dig godt til rette.\u003c\/p\u003e\n\u003ch3\u003eKopke Colheita 1998 er god som solovin eller til mad som ost, tørret frugt og nødder\u003c\/h3\u003e\n\u003cp\u003eDenne colheita kan nydes til hårde oste, nødder, tørrede frugter eller desserter med samme. Endvidere er det en oplagt “meditations-vin”, når der skal funderes over tilværelsen. Efter åbning er vinen holdbar i ca. 2-4 uger – evt. opbevaret i køleskab. Derefter bliver vinen blot mere slap og mister pusten, som dagene går, så ingen panik, hvis der skulle være et par glas tilbage i en åben flaske... Nydes let afkølet ved 13-16°.\u003c\/p\u003e","brand":"Kopke","offers":[{"title":"Default Title","offer_id":47236606066968,"sku":null,"price":509.0,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0798\/2533\/8648\/files\/Kopke_Colheita_1998_Woodbox_flaske_1500px.png?v=1741536101","url":"https:\/\/greatwine32.shop\/products\/kopke-colheita-16","provider":"Greatwine","version":"1.0","type":"link"}