{"title":"Tysk rødvin","description":"\u003ch3\u003eFra søde til mere komplekse og intense vine\u003c\/h3\u003e\nSelvom tysk rødvin ikke har fået den samme store opmærksomhed som de tyske verdensberømte hvidvine, er dyrkningen af landets mørke druer steget markant siden 1990'erne og tidlig 2000, og i dag går lidt mere end en tredjedel af hele landets vinproduktion til rødvin. Her er det især rødvinen Spätburgunder, som er den førende inden for tyske rødvine. Spätburgunder er lavet på den berømte drue \u003ca href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Pinot_noir\"\u003ePinot Noir\u003c\/a\u003e og er kendt for at være en af landets mest elegante rødvine. Hvor tysk rødvin historisk set var sød rødvin og senere er blevet set som mere bleg, tynd og syrlig, kan tyske rødvine i dag være komplekse, langtidslagrende og intense.\n\u003ch3\u003ePinot Noir, Portugieser, Schwarzriesling og mange flere\u003c\/h3\u003e\nI den tyske vinproduktion findes omkring 135 forskellige druer, hvoraf 100 af dem benyttes til hvidvinsproduktion, og omkring 35 benyttes til rødvinsproduktion. Blandt de røde druer har vi selvfølgelig den kendte, førende drue \u003ca href=\"https:\/\/www.greatwine32.shop\/vare-kategori\/roedvin\/druer\/pinot-noir\/\"\u003ePinot Noir\u003c\/a\u003e, men der findes også klassikere som Portugieser, Schwarzriesling, Saint Laurent eller Lemberger. Endvidere har nyere druer som Regent, Dornfelder og \u003ca href=\"https:\/\/www.greatwine32.shop\/vare-kategori\/roedvin\/druer\/merlot\/\"\u003eMerlot\u003c\/a\u003e også etableret sig i den tyske vinproduktion.\n\u003ch3\u003eVi hjælper hellere end gerne\u003c\/h3\u003e\nVi har gjort meget ud af at vælge de bedste vine til prisen i vores sortiment, og derfor er du sikret god kvalitet for pengene, når du køber din vin hos os. Hvis du ønsker at høre mere om vores valg af tysk rødvin, så tøv ikke med at kontakte os helt uforpligtende for at høre nærmere. Du kan også se hele vores sortiment af rødvine under kategorien \u003ca href=\"https:\/\/www.greatwine32.shop\/vare-kategori\/roedvin\/\"\u003eRødvin\u003c\/a\u003e.","products":[{"product_id":"ratzenberger-bacharacher-spatburgunder","title":"Bacharacher Spätburgunder 2019","description":"\u003cp\u003eRatzenbergers spatburgunder er en livsbekræftende sag, der har sart, feminin og burgundisk frugt. Dette er kombineret med en saftig identitet og den snert af rustikke grønne urter, der akkurat er behagligt. Bacharacher Spatburgunder er en kompleks men forbavsende umiddelbar og ærlig vin, hvor vinen synes at fordampe i glasset.\u003c\/p\u003e\n\u003ch3\u003eTysk pinot noir\/spatburgunder i fremmarch\u003c\/h3\u003e\n\u003cp\u003eTysk pinot noir (=spätburgunder) er ellers mange ting – alt fra surt, anæmisk sjask til gumpetunge, barokke fadbomber fra ’the dark side’. Så har man prøvet én, har man så absolut ikke prøvet dem alle. Tyskland står i dag nok som verdens mest interessante bud på seriøs pinot noir. Potentialet er enormt og talentmassen ligeså. I Mittelrheins Bacharach-dal, hvor Ratzenberger sidder på de bedste parceller, får druerne masser af sol, men det kølige klima giver lange vækstsæsoner med sen høst og tyndskallede druer, der giver lyse, men aromarige vine. Da fadlagringen foregår på gamle fade, har man ingen egearomaer i vinen. Der er blot en fornemmelse af mikrooxidationen som opholdet giver, der afrunder vinen og bidrager med den æteriske stil.\u003c\/p\u003e\n\u003ch3\u003eFremragende koldklima pinot noir\u003c\/h3\u003e\n\u003cp\u003eDuft og smag byder på røde kirsebær, ribs og tranebær med en anelse geranium i baggrunden. Saftighed og fin intensitet modsvares ikke af fylde: denne vin er en intens letvægter, der måske ikke er for alle, men for den voksende skare af koldklimaentusiaster, er dette fremragende underholdning. Nyd denne vin af rummelige bourgogneglas, serveret noget under stuetemperatur, ved ca. 15-16°.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003e93 point Vinous.com \u003c\/strong\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e\"The 2019 Spätburgunder was picked in Kloster Fürstental and Wolfshöhle. This underwent a four-week cuvaison and matured in 1,200-liter Hunsrück oak barrels. The nose is shy, but the palate is absolutely pristine, creamy and concentrated but slender. This was made with aging in mind. Its tannins are fused and beautifully dense. The 2019 is the picture of understatement, precision and elegance\"\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003evinous.com, Anne Krebiehl, 11\/9-25\u003c\/p\u003e","brand":"Ratzenberger","offers":[{"title":"Default Title","offer_id":47236486660376,"sku":null,"price":179.0,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0798\/2533\/8648\/files\/Ratzenberger-Spa_CC_88tburgunder_UAA_577x577_635f0a35-4ce5-4139-a82e-749b685a9f61.png?v=1700062090"},{"product_id":"smagekasse-pinot-noir","title":"Smagekasse - Pinot Noir fra hele verden","description":"\u003cp\u003eGå på opdagelse i Pinot Noir's univers. Smag dig igennem denne kasse af dejlige vine fra det meste af verden. Pinot Noir er en vanskelig drue at dyrke. Den er tyndskallet, og druerne sidder meget tæt i klaserne. De svære vilkår til trods er det lykkedes producenterne af disse vine at komme flot i mål til en rimelig penge.\u003c\/p\u003e\n\u003ch3\u003e\u003cspan style=\"text-decoration: underline;\"\u003eSmagekassen indeholder:\u003c\/span\u003e\u003c\/h3\u003e\n\u003ch4\u003e1 stk. Girlan Pinot Noir 'Patricia' 2024 Alto Adige DOC\u003c\/h4\u003e\n\u003cp\u003eAlto Adige er én af de få lokaliteter, hvor pinot noir kan give vine med saftig lethed. Girlans 'Patricia' pinot noir er ikke vinen til inkarnerede Zinfandel-fans, men snarere til de særligt indviede, som er en gruppe, der defineres ved at holde af modpolen til power, selv om vinene er i den højere middelklasse og opefter! Nydes af rummelige glas ved en serveringstemperatur på 15-17°\u003c\/p\u003e\n\u003ch4\u003e1 stk. Les Peyrautins Pinot Noir 2022 Pays d'Oc\u003c\/h4\u003e\n\u003cp\u003eEndelig en betalbar pinot noir.. Les Peyrautins er en silkeblød vin til en helt anderledes spiselig pris end Bourgognes pris-himmelstormere. Vinens struktur er helt sømfri, hvor garvesyrer glimrer ved deres fravær. Beherskede 13 % alkohol dæmper gemytterne og sammen med den blide frugt giver det en udtalt let-drukket vin. Nyd vinen noget under stuetemperatur ved 13-17° – evt. bare som slubrevin.\u003c\/p\u003e\n\u003ch4\u003e1 stk. Bacharacher Spätburgunder 2018\u003c\/h4\u003e\n\u003cp\u003eTysk pinot noir (=spätburgunder) står i dag nok som verdens mest interessante bud på seriøs pinot noir - potentialet er enormt og talentmassen ligeså. I Mittelrheins Bacharach-dal, hvor Ratzenberger sidder på de bedste parceller, får druerne masser af sol, men det kølige klima giver lange vækstsæsoner med sen høst og tyndskallede druer, der giver lyse, men aromarige vine. Da fadlagringen foregår på gamle fade, har man ingen egearomaer i vinen – blot fornemmes mikrooxidationen som opholdet giver, der afrunder vinen og bidrager med den æteriske stil. Nyd denne vin af rummelige bourgogneglas, serveret noget under stuetemperatur, ved ca. 15-16°.\u003c\/p\u003e\n\u003ch4\u003e1 stk. Cycles Gladiator Pinot Noir 2020, California\u003c\/h4\u003e\n\u003cp\u003eCycles Gladiator Pinot Noir er lavet efter alle kunstens regler på et topmoderne vineri, hvor ny teknologi aldeles uproblematisk går hånd i hånd med statens rige vintraditioner. Efter gæringen lagres knap halvdelen af vinen ca. 9 måneder på ny fransk eg, mens den resterende del ligger på neutrale fade af ældre dato. Garvesyren er helt fraværende, som den nu engang er i rigtig Pinot Noir. Husk at nyde vinen let afkølet, ved 14-17°\u003c\/p\u003e\n\u003ch4\u003e1 stk. Lake Wanaka Pinot Noir Marlborough 2022\u003c\/h4\u003e\n\u003cp\u003eFrugtig, saftig og læskende er nøgleordene for Lake Wanaka Pinot Noir.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eMarlborough-regionen var i 1990erne epicenteret for den new zealandske vin-revolution med udgangspunkt i sauvignon blanc-druen. Kort tid efter fulgte både chardonnay og pinot noir trop, og de seneste tre årtier har været succeshistorien om uafbrudt vækst. Distriktet ligger på den nordligste del af sydøen, har et perfekt vinklima, og enorme grusaflejringer i Wairauflodens delta giver koldklima vine med præcision og karakter.\u003c\/p\u003e\n\u003ch4\u003e1 stk. Lynx Pinot Noir California 2023\u003c\/h4\u003e\n\u003cp\u003eDette er pinot noir med oversøisk accent, hvilket er lig med imødekommende, letløbende vin med frugt uden medfølgende garvesyre.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eLynx er ukrukket drikkeglæde holdt i en stil, der respekterer druens identitet uden at foregive at være en (halvhjertet) kopi af sit franske ophav.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003ePinot Noir står bag rød bourgogne, men Californien har vist sig at være et godt, nyt hjemsted for denne ellers meget kræsne druesort.\u003c\/p\u003e","brand":"Greatwine","offers":[{"title":"Default Title","offer_id":47236511924504,"sku":null,"price":799.0,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0798\/2533\/8648\/files\/smagekassepinotnoirmedWanakaogLynx.png?v=1765800363"},{"product_id":"elegante-kasse","title":"Smagekasse - Lette \u0026 Elegante Rødvine","description":"\u003cp\u003eSmagekasse - den elegante med lettere vine. Vi har sammensat nogle udsøgte vine fra Italien, Tyskland, Portugal og Frankrig.\u003c\/p\u003e\n\u003ch3\u003eDen elegante smagekasse indeholder:\u003c\/h3\u003e\n\u003ch4\u003e1 stk. Les Peyrautins Pinot Noir  Pays d'Oc\u003c\/h4\u003e\n\u003cp\u003eEndelig en betalbar Pinot Noir. \u003cspan style=\"text-decoration: underline; color: rgb(0, 0, 0);\"\u003e\u003c\/span\u003e Denne vin er dejlig og drikkevenlig. Pinot Noir er mere end blot den røde Bourgogne-drue; den er forsøgt dyrket over hele verden med svingende held – oftest uden! I det sydvestlige Frankrig har druen \u003cspan id=\"more\"\u003eimidlertid opbygget sin egen identitet, der ganske vist udviser mindre elegance end i Bourgogne, men til gengæld samtidigt med en mindre skrøbelig frugt end arnestedets.\u003c\/span\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003ch4\u003e1 stk. Spätburgunder Kaiserstuhl Baden \u003c\/h4\u003e\n\u003cp\u003eDenne Spätburgunder Kaiserstuhl har en lethed, kølig elegance og friskhed, som er atypisk for Kaiserstuhl og Baden generelt, der via sin sydlige beliggenhed, ofte viser den mørke, rustikke side af pinot noir-druen. Holger Kochs højtliggende marker, markarbejdet og vinifikationen har præget denne vin i en retning, hvor der er mere violin end kontrabas. Smagt blindt kunne man, uden at tabe ansigt, gætte i retning af Rheinhessen pinot.\u003c\/p\u003e\n\u003ch4\u003e1 stk. 448 s.l.m. fra Girlan\u003c\/h4\u003e\n\u003cp\u003e\u003cspan\u003eVinen er en blanding af tre af de lokale Dolomitter-favoritter, pinot noir, lagrein og vernatsch. Pinot noir-druen kendes af alle, mens lagrein og vernatsch kun sjældent ses uden for Alto Adige. De to sidstnævnte giver vine med en god frugtsyre og umiddelbar bærsmag. Vinen er blevet til i en kombination af rustfrit stål og beton, og idet macerationen har været skånsom. Så er dette en frugtsyredreven vin, man kan drikke i store slurke. Her er ingen tørre, dystre tanniner eller rynkede øjenbryn\u003c\/span\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003ch4\u003e1 stk. Moulin-à-Vent, Coeur de Granit,  - Cave du Chénas\u003c\/h4\u003e\n\u003cp\u003eTerroir af granit og Gamay-druen passer perfekt sammen, og denne vin har en mørk, intens og saftig duft af brombær, sorte kirsebær, blåbær og skovbund. Enormt balanceret, harmonisk og elegant frugt med blide tanniner og en fornem tyngde. Vinen er drikkeklar og bør serveres ved 10-12°. Velegnet til charcutteri, grillet mad, gris, pizza og simremad.\u003c\/p\u003e\n\u003ch4\u003e1 stk. Montalto Nero d'Avola  Sicilia DOP\u003c\/h4\u003e\n\u003cp\u003eSicilianske Montalto har gennem fem generationer dyrket vin på den sicilianske sydvestkyst nær Marsala, hvor milde briser fra Middelhavet tilfører markerne en smule fugt og holder sommertemperaturerne i skak. Massive investeringer i reetablering af gamle vinmarker har gjort Sicilien til en af Italiens mest dynamiske vinregioner, hvor et stabilt, tørt klima og gode modningsbetingelser passer perfekt til de stedbundne druetyper i hænderne på yngre vinmagere med blod på tanden! Den lokale rødvinsdrue nero d'avola dyrkes på lavproduktive vinmarker og denne saftige og fløjlsbløde rødvin har således hentet sin krydrede og varme karakter fra denne drue, som sagtens kan stå på egne ben.\u003c\/p\u003e\n\u003ch4\u003e1 stk. Ciconia Tinto (Touriga Nacional - Syrah - Aragonez) \u003c\/h4\u003e\n\u003cp\u003eVinens navn ’Ciconia’ og dens etiket er inspireret af storken, som har Alentejo som en vigtig base. En anden Alentejo-specialitet er fremragende rødvine til spiselige priser. Ciconia produceres hovedsageligt på basis af touriga nacional, syrah og aragonêz, som opnår god modenhed i Alentejo. Druerne afstilkes efter plukningen, hvilket bidrager til en udtalt frugtig vin uden aggressive garvesyrer. Gæringen foregår på rustfri ståltanke, hvorefter dele af vinen har ligget ca. ½ år på let-brugte fade af fransk eg. Herefter sammenstikkes vinen og tappes på flasker med skruelåg, der længst muligt og mest stabilt bevarer vinens friske aromaer.\u003c\/p\u003e","brand":"Greatwine","offers":[{"title":"Default Title","offer_id":47236841111832,"sku":null,"price":599.0,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0798\/2533\/8648\/files\/Smagekasse-Lette_EleganteRodvine.png?v=1768903755"},{"product_id":"ratzenberger-bacharacher-wolfshohle-spatburgunder-gg-2018-mittelrhein","title":"Bacharacher Wolfshöhle Spätburgunder GG Mittelrhein 2018","description":"\u003cp\u003eRåmaterialet til denne nye model fra Ratzenberger kommer fra Bacharacher Wolfshöhle, der ligger midt på det lange, sydvendte markstykke, der går fra Bacharach ved Rhinen og op til Steeg i den sidedal, der vender næsten vinkelret ift. flodens forløb mod Hunsrück-massivet.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eGamle pinot stokke\u003c\/strong\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eHer er jordbunden meget næringsfattig med dybtstikkende, nedbrudt skifer. Denne lille cuvée hentes fra markens ældste pinot-stokke, hvor beskæring tidligt på sæsonen har reduceret høstmængden for at fremme koncentrationen i druerne, og følgelig, vinen.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eDette er intenst frugtig og tæt pinot-frugt med ungdommelig struktur og aromaer af hyldebær, tranebær, kirsebær og en tydelig geraniums-urtet, rustik kant (fra gamle tyske kloner).\u003cbr\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eGemmepotentiale\u003c\/strong\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eVinen fremstår endnu meget ungdommelig og uforløst, men giv den evt. en god håndfuld år på langs.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eDrikker man den ung, så prøv med en tur i karaffel og find de rummelige bourgogneglas frem.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eRatzenberger Bacharacher Wolfshöhle Spätburgunder Grosses Gewächs vil stå godt til simreretter, især den provencalske daube eller boeuf bourguignon\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eServeres bedst under stuetemperatur, ved ca. 15-16°.\u003c\/p\u003e","brand":"Ratzenberger","offers":[{"title":"Default Title","offer_id":48463777071384,"sku":"","price":329.0,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0798\/2533\/8648\/files\/BacharacherWolfshohleSpatburgunderGG2018.webp?v=1790369090"},{"product_id":"spatburgunder-kaiserstuhl-baden-2023","title":"Spätburgunder Kaiserstuhl Baden 2023","description":"\u003cp\u003eDenne Spätburgunder Kaiserstuhl har en lethed, kølig elegance og friskhed, som er atypisk for Kaiserstuhl og Baden generelt, der via sin sydlige beliggenhed, ofte viser den mørke, rustikke side af pinot noir-druen. Holger Kochs højtliggende marker, markarbejdet og vinifikationen har præget denne vin i en retning, hvor der er mere violin end kontrabas. Smagt blindt kunne man, uden at tabe ansigt, gætte i retning af Rheinhessen pinot.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eFlotte vine fra vulkansk grundfjeld\u003c\/strong\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eWeingut Holger Koch er en lille, bæredygtig familieproducent, der laver finesserige, præcise vine med sjæl og substans fra otte hektar, egne højtliggende marker, der alle ligger i umiddelbar nærhed af vingården i Bickensohl. Et lille, men moderne og gennemtænkt ’gravity flow’ vineri, muliggør produktionen af topvine. Vi er i hjertet af pittoreske Kaiserstuhl, det lille område i det syd-vestlige Baden, hvor en vulkan har defineret et dramatisk landskab, der med ét rejser sig fra den flade Rhindal i grænsezonen mod Frankrig og op til 550 meters højde. Smalle, bugtede dale med stejle, grønne bakker ligner mest af alt et vinøst teletubby-landskab, og metertykke lag af løss dækker det vulkanske grundfjeld. Det har vist sig at være et fremragende grundlag for produktion af burgundersorter, dyrket på de karakteristiske, terrasserede marker.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eHolger Koch Kaiserstuhl Spätburgunder er lavet med druer fra omtrent lige dele gamle stokke med tyske kloner og franske dijon 777 kloner. Denne sammensætning giver vinen sin parfume og elegance fra dijon-klonerne, mens der er en urtet kant og charmerende råfrugt fra de klassiske, tyske kloner. Vinen er spontangæret med et par ugers maceration på skallerne og efterfølgende ni måneder på et stort 3000 liters fad inden aftapning med en let filtrering.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eDette er en ærlig og frugtfrem pinot noir med glimrende bællepotentiale. Via en god syrefriskhed og vinens urtede kant undgår man ’saftevandsvin’, så vi forbliver i voksen-genren. Aromamæssigt er vi klar i afdelingen for røde bær med en anelse blåbær, flankeret af kølige, grøn-urtede toner. Det kræver en pessimistisk tilgang til livet, hvis man ikke overgiver sig til den frugtfriske profil med aromatisk overskud og et fravær af dystre indslag.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eNydes let afkølet, ved 14-16° som en meget alsidig ledsager til moderne mad, hvor der er mindre tung sovs og generelt mindre tyngde i maden.\u003c\/p\u003e","brand":"Holger Koch","offers":[{"title":"Default Title","offer_id":54649583436161,"sku":null,"price":139.0,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0798\/2533\/8648\/files\/Holger_Koch_Spatburgunder_Kaiserstuhl_UAA_1500px.png?v=1755881048"},{"product_id":"pinot-noir-selection-baden-2022","title":"Pinot Noir Selection * Baden 2022","description":"\u003cp\u003ePinot Noir Selection * Baden 2022 tilhører Selection-serien,som er prestige-afdelingen af Holger Kochs pinot noir repertoire. De er markeret med enten én eller tre stjerner, alt efter ambitionsniveauet. Med denne én-stjernede udgave er vi allerede på et højt niveau. Dette er rødfrugtet pinot noir, som vi e l s k e r den. Selection * har intensitet, men den er luftig, kompleks og ukompliceret at drikke. Den er ikke ulig kommune-chambolle fra en god producent.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eBourgogne udfordres\u003c\/strong\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eDet er lidt for plat at sammenligne en pinot noirs pris med tilsvarende kvalitet fra Bourgogne, da det meste bourgogne prismæssigt er stukket helt af og dermed er for nemt et offer. Ikke desto giver det i praksis masser af mening at købe nogle flasker af denne til kælderen i stedet for, til samme pris, at købe en enkelt flaske bourgogne, man så efterfølgende kan kigge på og vægre sig ved at åbne pga. dens usympatiske pris.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eTil denne cuvée anvendes druer fra Mistgraben, der er en sub-parcel af højtliggende Bickensohler Herrenstück. Her er pinot-stokkene en lavtydende selection massale af Dijon 777, dyrket på stenholdig løss over vulkansk sten. Holger Koch var den første i Baden til at introducere de nye kloner i starten af nullerne, og har dermed også de ældste stokke i regionen med de eftertragtede kloner. Druerne er håndhøstet og sorteret i såvel marken som i vineriet, og derefter spontangæret med ca. 14 dages maceration. Der anvendtes i 2022 ca. 30 % hele klaser; en andel, der varieres alt efter årgangens beskaffenhed. Vinen er lagret 15 måneder på hhv. 500 liter Stockinger egefade og 300 liters fra Eric Millard, begge let-ristede og med en mindre andel nye fade. Vinen har aldrig været pumpet; alt er foretaget med tyngdekraft, aftapningen inklusive.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eDuft og smag bevæger sig i det røde frugtspektrum med hindbær og jordbær. Et drys blåbær og morbær bidrager med lidt mere tyngde og kvalitetstræ i præcis den rette mængde gør vinen komplet. Der er dejlig intensitet, uden vinen fremstår overekstraheret. Vinen afsluttes værdigt med ultrafine tanniner og fine grusede mineraler. Alt synes afstemt, så man kan ikke andet end blive glad i låget af at nyde vinen.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eHolger Koch Pinot Noir Selection * 2022 smager vidunderligt nu. Det er en topårgang med fremragende modenhed i både frugt såvel som tanniner. Hvis man modstår fristelsen, så er der vin til mange år frem, såfremt den lagres\u003c\/p\u003e","brand":"Holger Koch","offers":[{"title":"Default Title","offer_id":54695180042625,"sku":null,"price":279.0,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0798\/2533\/8648\/files\/Holger_Koch_Pinot_Noir_Selection_en_stjerne_UAA_1500px.png?v=1757003509"},{"product_id":"pinot-noir-selection-baden-2023","title":"Pinot Noir Selection *** Baden 2023","description":"\u003cp\u003eSelection-serien tilhører prestige-afdelingen af Holger Kochs pinot noir repertoire. De er markeret med enten én eller tre stjerner, alt efter ambitionsniveauet. Denne trestjernede udgave kommer fra Halbuck-parcellen; en højtliggende, vindblæst terrasse på Bickensohler Herrenstück, hvor toplaget med løss er så tyndt, at rødderne griber fat i det vulkanske grundfjeld. En kølig, næringsfattig men solrig placering giver druerne den intensitet og kompleksitet, der berettiger den til de tre stjerner.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eAmbitionerne er tappet på flaske med succes\u003c\/strong\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003ePinot Noir Selection *** er en vin i absolut topklasse, hvor vinen, trods sin store intensitet, har en slank statur, hvilket er atypisk for Baden pinot med ry for Tysklands mandhaftigste udgaver. Den er ikke opulent men derimod frisk og vedkommende og med noget på sinde. Man kan smage, det er vin med stedsans. At den er lavet af en vinmager, hvis erklærede mission er intensitet, elegance, friskhed, finesse og drikkeglæde. Alt sammen indlysende fornuftigt, mens det er straks sværere at omsætte målsætningen til virkelighed og tappe ambitionerne på flaske. Det synes vi er lykkedes ret så godt her.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMed fokus på nænsomt håndarbejde\u003c\/strong\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003ePinot noir-stokkene til denne cuvée er en lavtydende selection massale af Dijon 777, som Holger Koch var den første i Baden med så tidligt som 1999. Druerne er håndhøstet og sorteret i såvel marken som i vineriet, og derefter spontangæret med godt 14 dages maceration i en åben egetønde med ca. 1\/3 hele klaser og nænsom pigéage. Desuden er der inden fadlagring tilsat ca. 10 % vin, der er gæret med maceration carbonique. Vinen er lagret 15 måneder på let-ristede 300 liters fade. Vinen har aldrig været pumpet. Alt er foretaget med tyngdekraft, aftapningen uden filter inklusive.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eHolger Koch Pinot Noir Selection *** 2023 trestjernede version udviser markant mere koncentration og struktur end den ét-stjernede, men den er stadig ikke dyster. Det er livsglad vin, der smager vidunderligt nu, om end den endnu fremstår ung og med et stort lagringspotentiale. Aromaerne er noget i retning af af kirsebær, hindbær og morbær med subtile fadnoter fra omkring 50 % ny, let-ristet eg. 2023-årgangen kombinerer tæthed med friskhed og finesse, og den fine struktur og syrefriske profil animerer til et glas mere. Den er kølig i stilen uden at fremstå umoden – hverken i frugt eller tannin. Det er såmænd bare cool climate pinot, når den er bedst.\u003c\/p\u003e","brand":"Holger Koch","offers":[{"title":"Default Title","offer_id":54756125999489,"sku":null,"price":399.0,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0798\/2533\/8648\/files\/Holger_Koch_Pinot_Noir_Selection_tre_stjerner_UAA_1500px.jpg?v=1758021550"},{"product_id":"pinot-noir-selection-reserve-2021","title":"Pinot Noir Selection Reserve 2021","description":"\u003cp\u003ePinot Noir Réserve er en stærkt limiteret topvin baseret på druer fra parcellerne Halbuck og Steinfelsen, beplantet med lavtydende dijonkloner. Begge er højtliggende marker, men hvor Halbuck har et tyndt lag løss i toplaget, så står pinot-stokkene på Steinfelsen på et næsten rent vulkansk grundfjeld kun med et forvitret stenlag øverst. En kølig, vindblæst men solrig placering giver druerne den intensitet og kompleksitet, der skal til for at kunne lave denne topvin.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eEn pinot noir i absolut topklasse\u003c\/strong\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eI lighed med husets øvrige vine, så er dette elegant vin, hvor intensiteten er afstemt vinens øvrige komponenter. Det er en vin med aromaer i det røde frugtspektrum, hvor tankerne rettes mod god, elegant bourgogne fra Côte d’Or. Det er pinot noir i absolut topklasse, hvor vinen, trods sin store intensitet, har en slank statur, hvilket er atypisk for Baden pinot med ry for Tysklands mandhaftigste udgaver. Den er ikke opulent men derimod frisk og vedkommende og med noget på sinde: Man kan smage, det er vin med stedsans, og er lavet af en vinmager, hvis erklærede mission er intensitet, elegance, friskhed, finesse og drikkeglæde.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMasser af håndarbejde\u003c\/strong\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003ePinot noir stokkene til denne cuvée er selection massale af Dijon 777, som Holger Koch var den første i Baden med - så tidligt som 1999. Druerne er håndhøstet og sorteret i såvel marken som i vineriet, og derefter spontangæret med godt 14 dages maceration i en åben egetønde med ca. 40 % hele klaser og nænsom pigéage. Vinen er lagret 15 måneder på let-ristede 300 liters fade. Vinen har aldrig været pumpet. Alt er foretaget med tyngdekraft, aftapningen uden filter inklusive.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eAromaerne er rødfrugtede med kirsebær, syltekrisebær og morbær med subtile fadnoter fra omkring 50 % ny, let-ristet eg. 2021-årgangen kombinerer vinens intensitet med syrefriskhed og præcision. Den er kølig i stilen uden at fremstå umoden – hverken i frugt eller tannin. Det er såmænd bare cool climate pinot, når den er bedst.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eHolger Koch Pinot Noir Réserve smager vidunderligt nu, omend den endnu fremstår purung. 2021-årgangens slanke, men sunde frugt vil uden tvivl give den en lang og god modningskurve.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eHvis du har købt ubillig tysk pinot som denne, så ved du allerede, at man drikker den slags af rummelige bourgogneglas og serveret noget under velfærdsdanmarks stuemtemperatur.\u003c\/p\u003e","brand":"Holger Koch","offers":[{"title":"Default Title","offer_id":54756231577985,"sku":null,"price":489.0,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0798\/2533\/8648\/files\/Holger_Koch_Pinot_Noir_Reserve_UAA_1500px.png?v=1758023406"},{"product_id":"pinot-noir-herrenstuck-baden-2024","title":"Pinot Noir Herrenstück Baden 2024","description":"\u003cp\u003eDenne enkeltmarks-pinot fra Holger Koch er en spændstig, slank og præcis koldklimavin, der byder på en seriøs vinoplevelse kombineret med høj bælle-faktor, som ikke er hverdagskost.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eWeingut Holger Koch er en lille, bæredygtig producent i den højtliggende del af Kaiserstuhl, der laver finesserige, præcise vine med sjæl og substans fra otte hektar egne, højtliggende marker, lige ved vingården i Bickensohl. Et lille men moderne og gennemtænkt ’gravity flow’ vineri muliggør produktionen af topvine.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003ePinot-stokkene på Bickensohler Herrenstück er hovedsageligt en lavtydende selection massale af Dijon 777, dyrket på et tykt lag af løss over den vulkanske sten. Holger Koch var i starten af nullerne den første i Baden til at introducere disse nye kloner.\u003cbr\u003eDruerne er håndhøstet og sorteret i såvel marken som i vineriet, og derefter spontangæret med 2 ½ uges maceration. Der anvendtes i 2024 ca. 30 % hele klaser. Vinen er lagret 11 måneder på hhv. 500 liter Stockinger egefade og 300 liters fra Eric Millard, begge let-ristede og med en mindre andel nye fade. Vinen har aldrig været pumpet; alt er foretaget med tyngdekraft, aftapningen inklusive. Der er ikke svovlet under vinifikationen: kun lidt ved aftapningen. Bemærkelsesværdigt moderate 12,5% alkohol bidrager til vinens høje drikbarhed.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eDuft og smag bevæger sig i det røde frugtspektrum med hindbær, kirsebær og lidt jordbær. Den har en spændstig, saftig og intens primær frugt, hvor fadet næsten ikke bemærkes. Stilen er med andre ord ikke ødsel ”vosne-wannabe”, men en slank, fokuseret pinot, hvor druernes høje kvalitet er åbenbar og ikke pakket ind i fad-genererede luksustanniner. En vin for purister, men svigerfar kan også drikke med.Serveres let afkølet, ved 13-16°. Det er en meget alsidig madvin, men det er også pænt god hyggevin, når man gerne vil have vin med smagsintensitet og friskhed men uden tilhørende struktur.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eDen kan sikkert lagre længe; men lækritetsniveauet er så tilpas højt, at de fleste vil blive drukket i deres ungdom, og ingen skam i det.\u003c\/p\u003e","brand":"Holger Koch","offers":[{"title":"Default Title","offer_id":55810184446337,"sku":null,"price":209.0,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0798\/2533\/8648\/files\/Holger_Koch_Pinot_Noir_Herrenstuck_UAA_1500px.png?v=1781697609"}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0798\/2533\/8648\/collections\/red-wine-2021-08-26-17-51-47-utc-1-1_985531c0-7e95-471b-ae20-e19fc394f685.jpg?v=1721081385","url":"https:\/\/greatwine32.shop\/collections\/tysk-rodvin.oembed","provider":"Greatwine","version":"1.0","type":"link"}